Mig og min pages tørshampoo

Arrowroot er gået hen og blevet min gode, søde ven de sidste par måneder. For jeg har jo fået en fin ny frisure, som jeg er vældig glad for. Det er en page, som du just ser på billedet herunder.

60 bobs koster den hos din helsemand. Og er så sund, at du kan spise den. Og så virker den forbavsende godt.

Arrowroot er stivelse, ligesom kartoffelstivelse, og det føles som talkum, når jeg stikker min ringfinger og langfinger ned i bøtten. Når de kommer op igen, er de helt hvide af pulveret, og gnider jeg lang- og ringfinger med tommelfingeren mærker jeg, at de bliver helt glatte. Altså som talkum. Normalt kører jeg ikke fingrene rundt i håndfladen. Men kører hænderne med det hvide pulver på igennem håret, tæt på hovedbunden og gentager proceduren, indtil jeg mærker en tilfredsstillende grad af fylde og volumen.

Smart er det også, at arrowroot fjerner den fedtethed, der kan opstå, når man som jeg ikke vasker hår mere end højest en gang om måneden og godt kan lide at køre hænderne ofte igennem hår og pandehår i løbet af dagen. Jeg er vist en forfængelig type.

Cirka et par gange om ugen kører jeg fingrene rundt i bøtten og derefter i håret. Pulveret i håret efterlader mine hænder lidt talkumglatte, når jeg én af de utallige gange i løbet af dagen, fræser hånden igennem det. Men det drysser ikke på mit tøj. Kan dog godt ses i håret, hvis jeg ikke får det appliceret tæt nok ved hårrødderne. Altså. Hvis det kommer for langt ud i hårets ende. Men det er nok bare kun mig, der kan se det. (Fra en vaskeægte brunette har jeg fået en tilbagemelding, og her skulle det faktisk virke ganske OK på trods af farveforskelle).

Gem

Gem

Gem

Et glimt af lykke på en solbeskinnnet efterårslørdag

veggie2

Just another regular veggie day.

Nej, egentlig ikke rigtigt. Normalt finder du mig ikke overskudsagtigt udseende med en kop latté i glas i hånden vandrende rundt og inspicere Ingerslev markedet en lørdag formiddag. Normalt finder du mig i Netto eller Brugsens grøntafdeling. Men ikke lige i dag. I dag fandt jeg lysten til at sadle min cykel, energien til at møde og tolerere de enormt mange nølende og glade mennesker og – ikke mindst – modet til at møde min egen ubeskyttethed i det øjeblik, jeg etablerer kontakt til mennesket bag bordet, der højest sandsynligt selv har plejet og passet det græskar, jeg efter at have hørt prisen på lige nu skal vurdere, om jeg har lyst til at købe. I dag var det en positiv oplevelse. I dag havde jeg lyst til at kræse lidt ekstra for grøntsagerne, føle dem lidt mere under neglene, og jeg tørstede efter den der stemning af lokalitet og nærhed. Men det er ikke altid, jeg trives med den udadvendthed, som et marked på en eller anden måde er. Man kommer tættere på sig selv, andre mennesker og grøntsagerne. Nogle dage – de fleste –  er Netto og Brugsen lettere. Og det er helt okay.

I flere øjeblikke følte jeg mig ret så meget som en ægte urban farmer på vej hjem med sin højst på cykel gennem den aarhusianske solbeskinnede og efterårsduftende formiddagslørdag. Som jeg stod der og bad om fem kilo San Marzanos og to kilo mellemstore rødbeder, kom jeg så tæt på den der følelse. Det var næsten lykke.

Gem

Gem

The trees are witnessing our presence

trees

For et par måneder siden deltog jeg i et intensivt ugelangt seminar med forskere og andre inspirerende mennesker fra hele verden. I de snart to måneder der er gået siden, har jeg ikke skrevet et eneste indlæg her på bloggen. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skal skrive. Det er ikke sådan, at jeg ikke mærker en lyst til at udtrykke mig, og det er ikke sådan, at jeg ikke har noget på hjerte. Tværtimod har jeg masser på hjerte. Jeg ved bare ikke, hvad formen på det er, og hvordan jeg skal komme ud med det. Og nu dette metaagtige indlæg.

Selvom der var masser af ting, jeg på seminaret ikke forstod, var der også meget, jeg forstod. Mange ting forstod jeg på sådan en helt konkret og intellektuel måde, men der var mange flere ting, jeg havde en dyb intuitiv og kropsforankret forståelse af. Som om det også i min krop gav mening. Som for eksempel da en af deltagerne udtrykte sig således her: “The trees are witnessing our presence”.

Det grundlæggende spørgsmål der optog mig enormt meget under seminaret, og som efterfølgende har optaget mig enormt meget og stadig gør, er: hvordan påvirker den dominerende måde at tænke på i vestlig kultur og samfund menneskets opfattelse af sig selv og sin væren på jorden i relation til klimaforandringer og økosystem(er)? Se. Ikke særlig enkelt, meget komplekst og koloenormt.

Seminaret føles ret meget som en livsforandrende begivenhed, og jeg mærker stadig dets tydelige efterklang i mit system.

Just efter seminariet tog jeg på et elleve dage langt (og også) intensivt meditations- og yogaretreat. Da jeg ankom til retreatet følte jeg, at jeg allerede havde været i gang i over en uge. Det hang på sin vis utrolig godt overens med seminaret og var en rigtig god måde for mig at bearbejde de mange indtryk og refleksioner fra seminaret på – og samtidig bidrog retreatet med nye perspektiver, der blot berigede alt det, jeg ankom med.

Nu føler jeg mig endelig i stand til at formulere nogle af de spørgsmål, tanker og refleksioner, de sidste par måneder har været rundet af:

  • er klimaforandringer produktet af vrede og aggresion?
  • bør vi møde klimaforandringer med empati og venlighed snarere end konfrontatorisk?
  • er verden, som den ser ud i dag, skabt af vrede og aggresion?
  • er empati og venlighed nøglen til vedvarende og grundlæggende forandringer?
  • når vi mærker empati og venlighed, føler vi os forbundet med andre mennesker og jordkloden, og derfor har vi ikke lyst til at ødelægge og udnytte den
  • hvad nu hvis naturen faktisk er levende og kan mærke vores tilstedeværelse?
  • hvad nu hvis naturen har følelser?
  • er mennesket også en del af naturen på lige fod med træer, floder og planter?
  • hvad er natur? findes der en kultur overhovedet? hvordan influerer modsætningsparret kultur-natur vores opfattelse af mennesket som suveræn hersker af “naturen”? underbygger denne distinktion en tænkning, der skaber et distanceret og objektiviserende forhold til alt andet end menneskeracen?
  • er vi i virkeligheden ikke forbundet med alting? sådan helt konkret.
  • Hvad er forandringens etos? hvor kommer lysten til forandring fra?
  • Hvordan kan jeg være med til at skabe en konstruktiv og positiv forandring som person og blogger for andre mennesker og jordkloden uden at reproducere den kultur og det samfund, jeg gerne vil forandre? hvordan undgår jeg, at jeg som forandring og den forandrende ikke skaber forandring med den vrede og aggression, der har skabt det, jeg gerne vil forandre?

Særligt de to sidstnævnte punkter har resulteret i, at jeg ikke har skrevet på bloggen de sidste par måneder, for hvad har bloggen som forandring været rundet af? Og hvordan ser bloggen ud som den forandring, jeg gerne ser, den er? Hvad skal jeg være opmærksom på, og hvilket stort ansvar har jeg for at undgå at blive og udtrykke det, jeg gerne ser anderledes?

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Derfor bruger jeg ikke havsalt længere

I 2015 undersøgte kinesiske forskere indholdet af mikroplastik i havsalt, søsalt (lake salt), mine- og bjergsalt, de fandt i kinesiske supermarkeder. De fik følgende resultater:

Havsalt indeholdt 550-681 mikroplastpartikler pr. kg.
Søsalt indeholdt 43-364 mikroplastpartikler pr. kg.
Mine- og bjergsalt indeholdt 7-204 mikroplastpartikler pr. kg.

Derfor køber jeg ikke havsalt længere, men har i stedet almindeligt bordsalt og himalayasalt, der er henholdsvis mine- og bjergsalt.

Mikroplasten kan i sig selv indeholde hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer som bisphenoler, ftalater og flammehæmmere, men man mistænker også problematiske stoffer, der findes i miljøet, at klistre sig fast til mikroplasten. Det kan fx være flourstoffer og flammehæmmere, som ved indtagelse ophobes i kroppens fedtvæv og har en lang halveringstid, hvorfor de er svære at få ud af kroppen igen. Jeg synes virkelig, at man bør passe på den skadelige kemi, hvor man kan.

Af den grund ville jeg også stoppe med at spise fisk og skalddyr, hvis jeg gjorde det.

salt

Kilde: Yang, Dongqi; Shi, Huahong; Li, Lan; Li, Jiana; Jabeen, Khalida; Kolandhasamy, Prabhu (2015): “Microplastic Pollution in Table Salts from China” i Environmental science & technology, bind 49, hæfte 22, side 13622

Gem

Gem

Gem

Gem

Fødselsdag, ny gammel sofa og hvor er bloggermeningen?

Hola! I går havde jeg fødselsdag i sommersolslikkerskinsvejr, som jeg fejrede præcist, som jeg gerne ville sammen med Tue min. Vi var ude at bade ved stranden i meget lang tid, og vandet var fantastisk! I dag har jeg ikke længere fødselsdag, og vejret er naturligvis slået om og mimer min sommerferieblues til perfektion.

Jeg har 3/4 gennemført hjemmegjort lagkage stående i køleskabet, som jeg allerede har smagt på et par gange i dag, og det hjælper klart på humøret. Jeg havde sygt meget lyst til at proppe den med sommerbær og frugt, så den blev ret overdådig i den henseende. Den er med vaniljecreme lavet på mandelmælk, rabarberkompot, valnødder, blåbær, jordbær, banan, makroner og kiwi + flødeskum – jeg ville faktisk gerne have lavet en vegansk lagkage, men jeg kunne ikke finde en erstatning for flødeskum, der samtidig var økologisk. Kokosmælk fra dåse vil jeg nemlig ikke have, og jeg er usikker på, om min egen kokosmælk kan piskes, og jeg var ikke i eksperimenteringshjørnet.

Det er virkelig et stykke tid siden, jeg har skrevet herinde, og det hænger sammen med, at jeg brugt meget tid på at reflektere over, om min blog virkelig kan gøre en forskel. Om jeg kunne være et andet sted, der giver mere mening og skaber mere værdi for andre mennesker. Og mig selv. Måske. Det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke er glad for bloggen. Tværtimod. Tværtimod.

Anyway. Selvom det for mig nok er en on going proces at reflektere over sådan noget, er der sket lidt herhjemme, som jeg gerne vil fortælle om.

Vi har nemlig fået en sofa. Igennem syv-otte måneder har vi villet have en sofa, men ikke rigtig fået gjort noget ved sagen. Nok egentlig mest på grund af mine overvejelser og bekymringer angående punkt 2 nedenfor – også selvom sofaen er brugt, hvilket vi var overbeviste om, at vi ville have. Men altså. Det kan jo ikke vare ved for evigt. Så på en rigtig overspringshandlingsdag væk fra eksamensforpligtelser fandt vi en sofa på DBA, lejede en bil hos Hertz og hentede dyret.

Der er gode grunde til at vælge en brugt sofa – her kommer to, der har stor betydning for mig:

  1. Der findes så mange megalækre og virkeligt ikke særlig brugte sofaer på dba. Folk skifter godt nok ud ofte, og jeg synes, det er så synd for alle de overskudssofaer, ingen vil eje. De koster mange resurser at fremstille. Og tænk så lige på, hvor mange historier gamle møbler indeholder. Jeg synes, det har sin charme at eje noget, som andre har ejet, fordi tingene gemmer på en historie.
  2. Hvad der faktisk er ligeså vigtigt for mig – hvis ikke mere vigtigt – er, at man ved at købe en brugt sofa sikrer sig, at den værste kemiske afdampning er sket. Vores nye gamle sofa har fire år på bagen, og det er jeg lykkelig for. Det er en IKEA-sofa, og IKEA bruger heldigvis ikke bromerede flammehæmmere i deres møbler, men stadig formaldehyd som er noget så giftigt. Formaldehyd kan optræde i skum og limede træprodukter. IKEA har dog mindsket brugen af formaldehyd i deres limede træprodukter som spånplader og finér med 40 % de sidste mange år, så de nu ligger et godt stykke under EUs grænseværdier (ifølge IKEA selv). Af disse grunde ville jeg faktisk helst have en gammel IKEA-sofa. Selvom gamle møbler stadig og kontinuerligt afdamper er den værste afdampning, der finder sted lige efter udpakningen, væk.

Og se så. Jeg synes, den er ret gennemsnitlig og almindelig i stilen, og det har jeg det fint med. Man sidder godt i den, og så er den nem at style med de farver, jeg især godt kan lide i stuen. Min mor har stået for de to puder til højre og venstre samt det strikkede tæppe på chaiselongen. Det er altså megadejligt at have en sofa, hvor vi begge kan være samtidig. Det er lidt som om, vi har fået et nyt rum i lejligheden, der muliggør en anden måde at være sammen på. Det er lidt vildt, hvor meget kroppens holdning og måde at være/sidde/ligge på har af betydning for interaktionsformer. Så det var vist på tide.

Og på det lille sofabord står min nye tekande, som jeg fik i fødselsdagsgave i går. Den er jeg vældig mægtig glad for.

sofa

Og her er så lige en glad fødselsdagskatrine med ægte saltvandshår:

Og min lagkage. Tjek lige symmetrien ud.

fødselsdagslagkage

Gem

Gem

Ginger beer

Den blev god, min ginger beer. Jeg foretrækker den, når den har efterfermenteret i fem dage og ikke ti. Så er den nemlig tilpas sød, syrlig og stærk. På tiendedagen synes jeg, den mangler sødme.

Jeg har fået at vide af andre, at den var knaldgod.

ginger beer2  ginger beer 3

PS. der er lidt stille herinde på bloggen lige nu. Jeg skriver eksamensopgave og gentænker mig selv som blogger.

10 måneders no poo

Jep. Nu er den her. Updaten. Flere af jer troede måske, at jeg havde kastet flaget i ringen, men næ nej.

Det er ti måneder siden, jeg sidst vaskede mit hår med shampoo. På billederne ser du, hvordan det ser ud på en OK gennemsnitlig dag.

Jeg synes stadig, det er fedt at lade være med at bruge shampoo og gøre det helt modsatte af, hvad skønhedsindustrien siger, vi bør. Men jeg har altså også nogle gange lyst til at vaske mit hår med shampoo. Shampoo er på en måde ret nemt. Det kan godt føles lidt besværligt at være på no poo, for mit hår har virkelig godt af at blive børstet med vildsvinehårbørsten. Hver dag. Ellers kan det faktisk godt begynde at se lidt fedtet ud efter et par dage, jeg ikke har redt det. Børsten gør en kæmpe forskel for håret og får det til at se vældig godt ud, hvis det er lidt til den greasy side. Men det tager tid. Først frisserer jeg det med en kam, som reder alle filtringerne ud, og derefter børster jeg det med børsten. Nogle gange er jeg lidt for doven til at gøre det, og så tager det altså lige et par dage, før håret er helt back on track.

For tiden vasker jeg det cirka hver 14 dag med rasul og helst ikke med vand eller noget som helst imellem vaskene. Jeg har fundet ud af, at mit hår ikke har særlig godt af det vand, der kommer ud af min vandhane; at vandet faktisk får det til at blive ret stift og fedtet i det, hvis jeg vasker håret i det hver dag. Selvom jeg går til yoga og sveder, bliver mit hår ikke mere fedtet eller lugter, så det kan sagtens gå for mig med 14 tørre dage. For et par måneder siden vaskede jeg det slet ikke med noget inklusiv vand i to måneder (!), og mit hår var ret blødt og fint, men til sidste begyndte det nu at lugte lidt, så jeg vaskede det med rasul.

Mit hår føles generelt ret mættet i det, og mine fingre kan også godt blive fedtede, hvis jeg har mærket på min hovedbund og de inderste hår. Specielt hvis jeg ikke har børstet det i et par dage. Mit pandehår bliver ofte mere fedtet end resten af håret, fordi jeg rører ved det i løbet af dagen. Nogle gange tager jeg så min børste med mig og reder den igennem pandehåret, og det hjælper på det. Hvis jeg synes, det er meget slemt, og jeg fx skal et eller andet, hvor jeg ikke gider have fedtet pandehår, kan jeg også finde på bare at vaske det med rasul.

Jeg synes, jeg godt kan døje lidt med tørhed og elektricitet i håret. Specielt spidserne vil gerne knække og filtre. Måske det er et levn fra min shampootid, who knows. Det kan være, jeg snart skal klippes.

Billederne er fra den skønne sommeragtige dag i går, hvor jeg drak rose med min mor på Café Jorden. Min mor legede fotograf. Hun er i øvrigt også på no poo og har været det siden julen, hvor jeg forærede hende en bøtte med rasul. Jeg har lidt tænkt på at lave et no poo-interview med hende.

Har du spørgsmål til no poo, så skriv endelig til mig!

Jeg brygger ginger beer old fashioned style

Yup, that’s it. Jeg kan vist godt kalde mig for en vaskeægte ginger beer brewer. Fermenteret og alt det der som man gjorde i gamle dage. Jeg kan lave brus. Helt uden en sodastream.

For ti dage siden startede jeg, og i dag er jeg klar til at bottle for real. Det vil sige sætte låg på flaskerne.

gingerbeer
Sådan så de ud i morges – mange bobler og skum!

For jeg tror tror tror, at det kritiske stadie er overstået. Nu er der kommet brus i øllen igen efter et par dage med flad ginger beer. Tricket var at sætte flaskerne ind i et mørkt skab uden låg på. Der gik ikke mere end en dag, og så boblede de.

Min bug holdt pludseligt op med at boble på dag 5, så jeg var bange for, at jeg havde klokket i det til trods for, at den duftede himmelsk og var proppet med naturligt gær. En bug er vel egentlig bare fermenteret ingefær og udgør grundstenen i den autentiske naturligt bryggede ginger beer. Jeg lavede den af 2 1/2 deciliter vand, 3 spiseskeer revet ingefær og lidt over en deciliter rørsukker. Hver dag i cirka en uge fodrede jeg den med en spiseske rørsukker og en spiseske revet ingefær. Allerede på dag fire kunne jeg faktisk godt have brygget, men jeg manglede nogle patentflasker at hælde min ginger beer på, så jeg måtte vente og fortsætte med at fodre min bug. Jeg var edderspændt og frygtede, at den var ved at dø.

Lige inden boblerne forsvandt fra min bug.
Lige inden boblerne forsvandt fra min bug.

Jeg fik nogle ret fine flasker på dag 6, og så kunne jeg brygge videre, selvom min bug ikke boblede mere. Jeg tog chancen.

Som opskriften foreskrev blandede jeg den sammen med ingefærsiruppen. Ingefærsiruppen er faktisk bare to liter vand kogt op med tre spiseskeer ingefær samt saften og skrællen fra to citroner + 2 1/2 deciliter rørsukker. Siruppen skal køle af og sies, inden den blandes sammen med buggen, som også skal sies for det revede fermenterede ingefær. Det vil sige, at ginger beer er en blanding af cirka 2 1/2 deciliter ginger bug og 2 liter ingefærsirup. Det er buggen, der får ingefærøllen til at boble og vist også lave alkohol (hvis den står længe nok).

Derefter skal ingefærøllen hældes på flaske og låg sættes på. Nogle undlader at hælde den på flaske allerede nu og lader den i stedet stå i en beholder med en tyndt klæde over og fermentere videre, indtil der kommer bobler. Jeg synes, det var lettere at hælde den på flaske med det samme, men fordi min bug ikke producerede bobler, lod jeg flaskerne stå uden låg på med kun et tefilter trukket over. De første dage skete der ikke noget. Ingen bobler. Men i går stillede jeg dem ind i et køkkenskab, hvor der er mørkt, og i morges da jeg stod op, var der mange bobler! Så glad jeg blev. Nu er jeg vist klar til at sætte patentpropper på, og så skal øllen fermentere færdig de næste 5-10 dage og stilles i køleskab.

Men den smager lækkert! Lige da bug og sirup blev blandet sammen, var øllen så stærk, at vi fik ondt i maverne. I dag er det tre dage siden, og den stærke smag af ingefær har fortaget sig lidt. Den var ret sød, da vi smagte den tidligere i dag, men den skulle gerne blive mere sur i det, jo mere den fermenterer, og sukkeret bliver spist af bakterierne. Det var vildt, at der var brus i, som perlede let på tungen.

Det er lidt som et kæledyr, jeg har fået. For jeg kører nu min bug videre. Det vil sige, at jeg har gemt det fermenterede ingefær fra buggen og har gang i en bug med det. Det skulle speedy processen lidt op faktisk. Jeg brygger snart på igen.

Da jeg lige havde hældt min ginger beer på flaske. Min ginger bug ligger i suppesien bagved flaskerne.
Da jeg lige havde hældt min ginger beer på flaske. Min ginger bug ligger i suppesien bagved flaskerne.

Jeg glæder mig til at fortælle, hvordan det er gået, når den er super færdig om 5-10 dage, men jeg kunne ikke vente med at skrive det her indlæg, for jeg er så begejstret over det her projekt og har sådan lyst til at dele det med jer.

Jeg brugte opskriften fra Wellness Mama til min ginger bug, men bryggede derefter fra opskriften på bay area bites, hvis fremgangsmåde jeg også fulgte. Tjek også sekundært phickle ud. Hvis jeg skulle brygge fra bunden igen, ville jeg nok bare vælge opskriften fra bay area bites. Opskrifterne er alle rimeligt ens, really. Bay area bites adskiller sig bare ved, at hun hælder øllen på flaske lige efter, at bug og sirup er blandet sammen, mens de to andre lader blandingen fermentere videre og først hælder på flaske senere. Men egentlig kan øllen jo bare fermentere videre på flaskerne uden låg på.

Fire spontane se-hvad-du-har-i-køleskabet pastaretter

Se lige allerførst hvor flot min blog er blevet. Jeg er mægtig glad for det nye Sustain Dailytema. Hvad synes I?

For nogle uger siden havde jeg pasta på hjernen. Jeg kogte store portioner pasta, gemte det i køleren og spicede det op med forskellige grøntsager og krydderier og måske lidt fløde eller plantemælk.

pasta tomatsauce + kikaerterEn aften spiste vi pasta og tomatsauce med kikærter i. Dagen forinden havde jeg nemlig lavet tomatsuppe af en af Urtekrams glas med mosede tomater, lidt lækre overskydende tomater fra skålen samt løg, oregano, basilikum, kikærter fra fryseren og fløde. Den fungerede ret godt som en let sauce til pastaen.

pasta m. spinatstuvningEn anden dag lavede jeg en slags spinatstuvning med fryseærter, gulerødder, rødløg og rød peberfrugt. Jeg tror, jeg brugte mandelmælk som creamer. Jeg forestiller mig, at havrefløden fra Oatly ville gøre megagod figur her.

linsebologneseEn anden dag lavede jeg en linsebolognese, som vi også spiste pasta til. Den var så god! Jeg var blevet ret inspireret af Vegorätt og det afsnit, hvor Eleonora og Karoline kører italiensk tema og netop laver en bolognese af linser. Jeg overvejer lidt at skrive en anmeldelse af programmet, måske jeg gør det snart.

pasta med bønnerJeg fandt også på til at stege linser, garam masala, bønner, ærter og ketchup sammen og blande pasta i. Ketchup bliver sådan helt karamelagtigt, når man steger det på panden, ret lækkert. Billedet her er jeg altså ikke helt tilfreds med, men den dag jeg tog det, havde vi flyttet spisebordet, så det ikke længere stod foran vinduet, der ellers var – og stadig er – min yndede photoshootlocation. Så det her er vindueskarmen. Jeg har heldigvis fundet en løsning på det og taget én af forlængerbordpladerne ud af bordet, så jeg nu kan lægge det på gulvet og bruge som baggrund til mine fotoobjekter.